Dansk Folkeparti imod rygeforbud

Onsdag d. 8. feb. 2012 kl. 00:03 af Maria Bundgaard, marb@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Jens Henrik Thulesen Dahl, forebyggelsesordfører for Dansk Folkeparti

Forhandlingerne om den nye rygelov går i gang allerede onsdag, og står det til regeringen skal det fremover være forbudt at ryge på landets skoler og institutioner med elever under 18 år - både indendørs og udendørs.

Derudover vil regeringen også fjerne rygning på alle indendørs arbejdspladser, der ikke er forsynet med en rygekabine.

"Vi finder det uhyre formynderisk," siger Jens Henrik Thulesen Dahl, som er forebyggelsesordfører for Dansk Folkeparti, til TV 2 News.

"De nye forslag her, de handler jo alle sammen om at forbyde rygning alle mulige steder - og det mener vi sådan set ikke skal være udgangspunktet."

Lovforslag om nye regler for rygning

Print artikelSend til en ven Del på facebook