Pirater koster verden 40 mia. kr.

Onsdag d. 8. feb. 2012 kl. 05:56 af dabu for TV 2 Nyhederne

SOMALIA­UNREST­PIRACY

Pirateriet ved især Somalias kyst er dyr for verdenssamfundet. På et år har pirateriet kostet 40 mia. kr. Det viser en opgørelse fra den amerikanske tænketank One Earth Furture om pirateriet i 2011.

Selv om det især er løsesummerne, der tiltrækker opmærksomhed fra medierne, er det faktisk kun en forsvindende lille del af udgifterne, som går til at få frigivet gidsler.

Faktisk udgør løsesummer ifølge under­søgelsen blot to procent af de samlede udgifter til bekæmpelse af pirateri.

Hurtige både går fri
Derimod er det stigende udgifter på grund af højere sejlhastigheder, der for alvor koster. I 2011 brugte rederierne 2,7 milliarder dollar (15,4 milliarder kroner) på den konto. Det er 40 procent af det samlede beløb.

Og det kan øjensynligt betale sig at sejle hurtigt. Ingen skibe er blevet kapret, hvis de har sejlet hurtigere end 18 knob - 33 kilometer i timen.

Den næststørste udgift er de militære operationer, der skal forebygge pirateri. Det bruger landene 7,2 milliarder kroner på.

Også sikkerhed på skibene og alternative rejseruter koster dyrt. For eksempel har flere rederier hyret private vagtselskaber.

Print artikelSend til en ven Del på facebook