Ipod viser vej til tyveknægte

Tirsdag d. 7. feb. 2012 kl. 21:54 af ritzau / marb for TV 2 Nyhederne

facebook ipad

To tyveknægte i Aalborg begik lørdag aften indbrud i et hus i Klokkerholm, hvor de stjal smykker, tv og en iPod, skriver nordjyske.dk. Men da tyvene et par dage senere tændte for den stjålne iPod, kunne ejeren via en applikation se, at tyvene var på den enes bopæl i Aalborg.

Derefter var det en smal sag for politiet at finde frem til de to 28-årige mænd og anholde dem. I lejligheden fandt politiet desuden tyvekoster fra et indbrud på Luneborgvej i Tylstrup samt en PH-lampe fra et indbrud i Skagens Kirke.

Print artikelSend til en ven Del på facebook