Vinteren viser tænder i Danmark og det meste af Europa. På Fyn blev den laveste vintertemperatur siden 1987 således målt i nat.
Her på tv2.dk modtager vi masser af billeder af flotte vinterlandskaber - tak for det. Men i dag var der også det billede, du ser herover, i indbakken.
Det er sendt ind til 1234@tv2.dk af Søren Vad Jepsen fra Ry.
Han havde glemt en uåbnet coladåse i sin bil. Da cola mestensdel består af vand, udvidede indholdet sig under frostgradernes tryk.
"Glemt dåse med cola light eksploderede efter fredag nats hårde frost. Frossen cola overalt i bilen. Loft, bagsæder, forsæder og instrumentbræt. Eneste lyspunkt er, at det jo er cola-is," skriver Søren Vad Jepsen.
Nu venter der en rengøring af bilen, og det er nok en god ide at gøre det inden der igen bliver plusgrader.




