En mindre eller ingen børnecheck til rige familier indgår i overvejelserne omkring en skattereform, og det kommer til at indgå i de fremtidige skatteforhandlinger.
Det siger John Dyrby Paulsen, socialdemokratisk medlem af Folketingets Skatteudvalg.
SF's formand, Villy Søvndal, foreslår fredag, at børnechecken skal beskæres for de mest velstillede familier, når der skal laves en skattereform.
"Princippet er godt nok. At for de højeste indkomster skal man reducere børnechecken. Men djævlen ligger i detaljen, for hvordan gør man det så, så man ikke får nogle negative effekter af det," siger John Dyrby.
Marginalskat må ikke blive for høj
Ifølge John Dyrby er udfordringen, at marginalskatten for bestemte grupper ikke bliver meget høj, måske endda over 100 procent. Det kan regeringen ikke leve med.
Han ønsker som SF's formand heller ikke at sige noget om, hvor beløbsgrænsen går, fordi det skal ses som en helhed.
"Vi laver jo ikke en skattereform, der udelukkende består af, at nu skærer vi i børnechecken. Vi laver en skattereform, der kommer til at inkludere mange forskellige tiltag. Derfor giver det ingen mening nu at diskutere grænser," siger han.
Socialdemokraterne vil i løbet af foråret skitsere en skattereformen. I første omgang på de indre linjer.
- Det batter ikke at tage børnecheck fra rige
- SF: Velstillede skal ikke have børnecheck
- SF: Skær børnecheck og fleksjob
- Rige bør ikke modtage børnecheck
- Sådan kan de riges børnecheck beskæres
- DF: Rød regering kan beskære børnechecken
- Hvem har ret til børnechecken?
- K: Børnecheck og skat følges ad
- Børnecheck koster 14,7 milliarder




