Mens Danmark har gjort meget for at sikre sunde fødevarer til forbrugerne inden for landets grænser, halter den europæiske kødkontrol voldsomt efter. Konsekvensen er, at fødevaresikkerheden ikke er god nok.
Sådan lyder kritikken fra flere danske eksperter, der kalder den europæiske fødevarekontrol håbløs umoderne.
Kort om den europæiske kødkontrol:
Da den europæiske kødkontrol blev oprettet for 100 år siden var det især sygdomme som tuberkulose og trikiner - der kan overføres til mennesker - som var et problem i forhold til fødevaresikkerheden.
Sygdomme kunne ses visuelt på dyrene.
Sygdomsbilledet har siden ændret sig, men den europæiske kødkontrol er ikke fulgt med.
I dag er dyrene bærere af bakterier som salmonella og campylobacter, der kan give sygdomsudbrud blandt mennesker, men som ikke kan ses visuelt på dyrene, og dyrene bliver meget sjældent selv syge og udviser symptomer.
Da den europæiske kødkontrol blev oprettet for 100 år siden, fokuserede man nemlig udelukkende på visuel kontrol af dyrene i forbindelse med bl.a. tuberkulose. Det er stadig tilfældet på trods af, at det et helt andet sygdomsbillede, der i dag udgør en risiko for forbrugerne.
Det gælder f.eks. bakterier som salmonella, som man ikke kan se med det blotte øje.
"Vi kan gøre meget, meget mere for fødevaresikkerheden. I stedet for at basere kødkontrollen på gamle rutiner, håber vi, at tiden nu er moden til i EU at gøre kontrollen mere risikobaseret. Forbedringer i den internationale kødkontrol, forbedrer sundheden hos mennesker internationalt - folk bliver jo stadig syge af salmonella," siger seniorrådgiver i fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Jens Kirk Andersen, til TV 2.
Bedre måder at bruge ressourcerne på
Han bliver bakket op af Tine Hald, der er forskningsleder ved DTU og har bidraget til en rapport om kødkontrol fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA:
"Den visuelle kontrol har også været brugt til at kigge på den generelle dyrevelfærd og dyresundhed, men der er meget bedre måder at bruge ressourcerne på. Vi foreslår et såkaldt "Food Safety Assurance System," der integrerer dele af den visuelle kontrol med flere af de ting, som vi i Danmark allerede gør brug af for at kontrollere f.eks. salmonella i dyrebesætninger," siger Tine Hald til TV 2.
Vi bruger formandskab til bedre kødkontrol
Jens Kirk Andersen fremhæver, at det har været mere end svært at få ændret den 100 år gamle, europæiske kødkontrol:
"Den her diskussion har været taget op med jævne mellemrum gennem mange år, men det er meget svært at nå til enighed om en mere moderne kødkontrol, fordi de europæiske lande har mange forskellige interesser og sygdomsbilledet i dyrebesætninger ikke er den samme over hele Europa."
Han fortsætter:
"Derfor vil man nu bruge det danske EU-formandskab til at slå et slag for en bedre kødkontrol. Jeg håber virkelig, at vi benytter muligheden for at opnå en højere fødevaresikkerhed for forbrugerne."
Mange syge af udenlandsk kød
Selv om fødevaremyndighederne i Danmark således er meget længere fremme end store dele af Europa, når det gælder fødevaresikkerhed, gavner en bedre europæisk kødkontrol også de danskere forbrugere
"Hvert år bliver mange danskere syge på grund af bakterier i importeret kød - det vil en bedre kødkontrol være med til at kunne forhindre. Samtidig bruger vi i Danmark rigtig mange ressourcer på f.eks. at overvåge salmonella - det går ud over den danske konkurrenceevne," siger Tine Hald.
150 topembedsmænd skal diskutere kontrol
Det danske fødevareministerium afholder i dag og i morgen som en del af EU-formandskabet en konference om kødkontrol.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S), danske eksperter og 150 topembedsmænd fra alle EU-lande med undtagelse af Grækenland, Portugal og Bulgarien deltager i konferencen.
