TV 2's EU- korrespondent Olav Christensen giver her en forklaring på den såkaldte Finanspagt (også kaldet europagten), der skal færdigbehandles på dagens topmøde i Bruxelles.

Hvad er Finanspagten?
Finanspagten er en mellemstatslig aftale, der i formelt EU-sprog hedder "Traktaten for stabilitet, koordinering og regeringsførelse i den økonomiske og monetære union."

Formålet med pagten er at binde de deltagende landes regeringer til stram disciplin i den økonomiske politik. Landene må maksimalt have et underskud på statsbudgettet eksklusive renter (det strukturelle underskud) på 0,5 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP).

De deltagende lande forpligtes til at indføre budgetreglen i deres nationale lovgivning.

Lande, der er under opsyn fra EU på grund af for store underskud, forpligtes til at sende deres finanslovsforslag til godkendelse i EU.

Hvilke sanktioner er der i pagten?
Lande kan idømmes en bøde på 0,1 procent af deres bruttonationalprodukt af EU-domstolen, hvis de ikke omsætter budgetreglen til national lov. Pengene fra bøderne indgår i EU's generelle budget. For Danmark svarer 0,1 procent af BNP til 1,7 milliarder kroner.

Hvad betyder pagten for Danmark?
Den danske regering har sagt, at Danmark ønsker at være med i så store del af pagten som muligt, med respekt for det danske forbehold over for euroen.

Et afgørende spørgsmål bliver, om Danmark afgiver suverænitet ved at deltage i pagten. Gør vi det, skal pagten til folkeafstemning. Det er eksperterne i det danske Justitsministerium, der foretager den tekniske vurdering. På forhånd er vurderingen, at der ikke bliver behov for en folkeafstemning, men det afhænger af den endelige aftale.

Hvad er det store stridspunkt på topmødet?
Retten til at deltage i euro-landenes møder er et stort stridspunkt. I mange af de foreløbige udkast til pagten står der, at euro-landene skal holde mindst to årlige møder om pagten med diskussion af den økonomiske udvikling og eventuelle behov for nye initiativer.

Landene uden for euro-zonen skal ifølge udkastene kunne inviteres til et årligt møde, hvor man skal diskutere aftalens implementering.

Det er mange af landene, inklusive Danmark, utilfredse med. De mener, at har man skrevet under på aftalen, skal man også kunne komme med til alle relevante møder.