Papegøje og kat døde i brand

Fredag d. 27. jan. 2012 kl. 15:21 af Maria Bundgaard, marb@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Tre børn på fem, ni og 13 år blev kørt på sygehuset - og en kat og en fugl omkom i en brand på Rødevej i Vejleby på Midtlolland sent torsdag aften, skriver folketidende.dk.

Moderen og de syv børn i huset kom ikke alvorligt til skade, da der omkring klokken 23.30 opstod brand i deres hus. Men tre af børnene blev sendt til observation for røgforgiftning.

To røgdykkerhold, der var inde i huset, så at både en kat og en papegøje var omkommet på grund af røgen og varmen.

Varmen var så kraftig, at de inderste ruder var sprængt.

Flere andre dyr i huset overlevede branden - det drejer sig om en anden kat, nogle krybdyr, en hund og to heste.

Politiet mener, at det var tøj ved brændeovnen, der forårsagede branden.

Print artikelSend til en ven Del på facebook