Marlene Wind før mødet
En lang række af EU's justitsministre er samlet i Bella Center for at diskutere unionens samarbejde på området. Det uformelle møde, der ledes af den danske justitsminister Morten Bødskov (S), er en forløber for mandagens EU-topmøde i Bruxelles.
Ministrene skal de næste arbejde hen mod fælles fodslag på især asylpolitik, grænseoverskridende kriminalitet og udveksling af flypassagerlister. Det fremgår af mødets dagsorden.
Kommissær vil have kvotesystem
Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender, fortæller til TV 2 News, at hun gerne ser et kvotesystem for at få løst problemerne med stort pres på det græske og italienske asylsystem.
EU-kommissær vil have et asylsystem basseret på kvoter
"På mødet lægges der ikke op til, at der kommer et kvotesystem, Cecilia Malmström gerne vil have det, men man kan godt forestille sig, at Danmark, som en gestus under formandsskabet, vil modtage et antal flygtninge," vurderer Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet.
Den danske justitsminister ser med alvor på asylproblemet, og appellerer ligesom kommisæren til, at medlemslandene udviser solidaritet.
"Det er en kæmpe udfordring. Vi skylder at tage det alvorligt og finde en vej ud af det. De skridt vi kan tage nu er praktisk reel solidaritet," lyder det fra Morten Bødskov.
Det hæmmende forbehold
Ministrene er enige om at gøre det sværere for kriminelle at operere på tværs af grænserne.
TV 2's Olav Christensen fortæller om planerne for politisamarbejde
"Man vil oprette en såkaldt europæisk efterforskningskendelse og styrke samarbejdet i Europol," fortæller TV 2's EU-korrespondent Olav Christensen.
Bødskov har store forventninger til det øgede samarbejde, men det danske retlige forbehold ærgrer ham.
"Det er ubegribeligt, at Danmark ikke er med. Der er masser af eksempler på, at forbeholdet skader danske interesser," mener Bødskov.
Passagerlister skal stoppe terrorister
Som et led i politisamarbejdet vil politikerne give politiet mulighed for at udveksle passagerlister, så det bliver muligt at spore hvem, der har været med hvilke fly. De amerikanske myndigheder har adgang til europæiske passagerlister, men der findes endnu ikke et fælles system for landene i Europa.
Kommissionen vil ikke betale hele regningen for passagerregister
Den store knast bliver hvem, der skal betale for systemet, siger Marlene Wind.
"Normalt betaler medlemmerne selv implementeringen af europæiske retsakter. I virkeligheden handler det om, at landene i økonomiske problemer melder pas. Det er ikke møntet på Danmark."




