TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt
Da amerikanske elitesoldater i nat befriede et dansk og et amerikansk gidsel i Somalia, kan soldaterne meget vel have været oppe imod nogle meget stofpåvirkede pirater
Den amerikanske tv-station ABC oplyser, at gidseltagerne, som havde tilfangetaget danskeren Poul Hagen Thisted og amerikaneren Jessica Buchanan, havde tygget kat-blade hele natten og var skæve, da amerikanerne ankom.
Ifølge Retskrivningsordbogen staves det euforiserende stof 'kat'og ikke 'khat'
Og oplysningen undrer ikke TV 2's korrespondent Rasmus Tantholdt, som selv har besøgt det område, hvor de to gidler blev kidnappet.
"Min oplevelse fra Somalia i det område er, at der bliver tygget kat for omkring 14-15-tiden om eftermiddagen og så fortsætter det til om aftenen, indtil folk ret skæve falder i søvn."
Kattyggende barfodskrigere
Det euforiserende stof er ikke piraternes eneste problem.
"Samtidig har de her pirater ingen uddannelse i at bruge en kalasjnikov eller en panserværnsraket, eller hvad de nu bruger - det er noget de lærer via mund-til-mund fra andre pirater, som heller ikke har nogen uddannelse," siger Rasmus Tantholdt.
"Så det er jo ikke veltrænede veluddannede mennesker, som amerikanerne står overfor. Det er kattyggende barfodskrigere."
Piraterne har i den seneste tid haft svært ved at operere. Fra 2010 til 2011 er der sket en halvering i antallet af kapringer - på nuværende tidspunkt er fem skibe kapret med omkring 150 gidsler om bord.
"Piraterne er pressede, og det der er sket nu, det vil presse dem yderligere," siger Rasmus Tantholdt.
Oversigt over gidsel-forløbet, hvor Poul Hagen Thisted og en amerikansk kollega blev taget til fange




