En af landets mest kendte politifolk, chefinspektør Per Larsen, Københavns Politi, blev i går fotograferet af Ekstra Bladet, mens han sad bag rattet i sin bil og talte i mobiltelefonen.
Larsen har i en årrække været øverste chef for kriminalpolitiet i København. I forbindelse med politireformen blev han i sidste uge udnævnt til chefpolitiinspektør i den ny kreds i landets hovedstad, der foruden København kommer til at omfatte det nuværende Tårnby og Frederiksberg Politi. Per Larsen erkender over for Ekstra Bladet, at han har talt i mobiltelefon i bilen.




