Sådan er reglerne for kontanthjælp

Mandag d. 23. jan. 2012 kl. 09:00 af Natali Braaagaard, nabr@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Hvis du mister dit job - og ikke er medlem af en A-kasse - skal du ikke regne med, at du automatisk kan få kontanthjælp.

Ægtefæller har nemlig eksempelvis gensidig forsørgelsespligt. Det betyder, at dine og din eventuelle ægtefælles indtægter som udgangspunkt trækkes fra i kontanthjælpen krone for krone.

Reglerne for at kunne komme i betragtning til kontanthjælp er blandt andet:

- Du skal være fyldt 18 år

- Du skal have opholdt dig i Danmark, Grønland eller Færøerne i syv år inden for de seneste otte år

- Du må ikke have en formue, der overstiger 10.000 kr. pr. person. Det gælder både dig og din ægtefælle. En formue er penge og værdier, som let kan omsættes til penge - det gælder også biler og sommerhus

Hvis du er berettiget til at få kontanthjælp, er satserne i 2012 som følgende - husk at du skal betale skat af pengene:

Under 25 år:

- Hjemmeboende: 3.214 kr.

- Udeboende: 6.660 kr.

- Gravid (mindst 12 uger henne i graviditeten): 10.335 kr.

- Med egne børn i hjemmet: 13.732 kr.

Over 25 år:

- 10.335 kroner

- Med forsørgelsespligt: 13.732 kroner.

Når du modtager kontanthjælp gælder desuden, at du ikke må holde ferie i udlandet, da du skal stå til rådighed i tilfælde af et jobtilbud fra den ene dag til den anden.

Du kan læse mere på borger.dk.

Print artikelSend til en ven Del på facebook