SF: Ud med Kirkeministeriet

Søndag d. 22. jan. 2012 kl. 18:56 af Sofie Sparre / Bjarne Steensbeck for TV 2 Nyhederne Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

SF's Pernille Viksø Bakke mener, at Kirkeministeriet skal skifte navn

Nu skal det være slut med Kirkeministeriet. Det mener i hvert fald venstrefløjen i Folketingets kirkeudvalg.

Her mener man, at Kirkeministeriet skal skifte navn til for eksempel Ministeriet for livsanskuelser for at give plads til den voksende gruppe af muslimer i Danmark.

"Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme," siger SF's Pernille Vigsø Bagge.

Kirkeminister Manu Sareen siger, at det er statsminister Helle Thorning-Schmidt, der skal tage beslutningen om et eventuelt nyt navn til hans ministerie.

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, er dog ikke med på ideen. Hun siger, at hvis hun kommer til magten igen, så vil det første initiativ blive, at få Ministeriet for livsanskuelser omdøbt til Kirkeministeriet igen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook