Bearbejdet kød forbindes med kræft

Lørdag d. 14. jan. 2012 kl. 14:58 af Kristian Hedegaard, kris@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Hotdog

Svenske forskere siger nu, at der kan være en forbindelse mellem indtagelse af bearbejdet kød som fx bacon og pølser og forekomsten af kræft i bugspytkirtlen. Det skriver BBC.

Ifølge forskerne øger man sin risiko for kræftformen med 19 pct. ved at spise 50 gram ekstra bearbejdet kød. Men risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft er fortsat lav.

Ifølge World Cancer Research Fund er sammenhængen måske overvægt og ikke kødet i sig selv.

Indtagelse af rødt og bearbejdet kød har tidligere været sat i forbindelse med tarmkræft. De britiske sundhedsmyndigheder anbefaler derfor, at man højst spiser 70 gram rødt eller bearbejdet kød om dagen.

De svenske forskeres resultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift 'British Journal of Cancer' og stammer fra indsamlede data fra 6.645 patienter med bugspytkirtelkræft.

Print artikelSend til en ven Del på facebook