Københavnske narkomaner og andre tilhængere af fixerum er kommet et skridt nærmere at få opfyldt deres ønske.
Det står klart, efter et enigt socialudvalg i Københavns Kommune onsdag aften har vedtaget at tage det første store skridt til oprettelsen af et fixerum.
Der er nu sat penge af til et byggeprogram og projekteringen - og den endelige placering af fixerummet er nu på vej i høring.
"Jeg er bare så glad på københavnernes vegne over, at vi nu endelig kan føre en anden misbrugspolitik og rent faktisk hjælpe byens narkomaner," siger Lars Aslan Rasmussen, som er socialdemokraternes socialordfører
De såkaldte fixerum har været en del af den politiske debat på Christiansborg i årevis, og under den borgerlige regering har Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF flere gange foreslået forsøgsordninger med fixerum.




