Dansk retræte i Afghanistan

Torsdag d. 24. aug. 2006 kl. 19:00 af pmol for TV 2 Nyhederne (opd. d. 24/8 2006; 19:14)

Musa Qala

Cirka 100 danske soldater blev i efter­middags flyttet fra militærlejren i Musa Qala i det sydlige Afghanistan, efter heftige kampe.

Hærens Operative Kommando oplyser til TV 2/NYHEDERNE, at der er tale om en planmæssig afløsning af de danske soldater, der nu erstattes af andre fra den britisk ledede task force.

Soldaternes fagforening, Centralfor­eningen for stampersonel kalder det en egentlig evakuering. Soldaterne har ifølge foreningen aldrig været rustet til opgaven og den voldsomme modstand.

"Det er min opfattelse at de er på vej væk, fordi de ikke kunne udføre opgaven. Hverken materielt eller mandskabsmæssigt" siger Steen Madsen, 1. næstformand i Centralforeningen for stampersonel.

De danske soldater har været under næsten daglige beskydninger fra talebansoldater i byen Musa Qala siden styrken ankom den 21. juni.

Soldaterne har har i den seneste tid, kun kunnet bevæge sig ud om natten, og i går fik de hjælp af et ukendt antal danske jægersoldater.

Otte danskere er såret i løbet af den sidste måned - én af dem hårdt, efter et skud i hovedet.

Et ukendt antal talebankrigere har også mistet livet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook