Den 60-årige plejefar i den såkaldte Mern-sag har mandag eftermiddag forladt retssalen i Nykøbing Falster, fordi han har fået det dårligt.
Det sker blot en halv time, efter at et af de ni plejebørn, som plejefaren og hans hustru er tiltalt for at have begået grov vold, vanrøgt og frihedsberøvelse mod, begyndte sin vidneforklaring.
Ifølge plejefarens forsvarsadvokat, Hanne Mogensen Ziebe, vil den 60-årige blive tilset af en læge hurtigst muligt.
Retssagen begyndte i sidste uge.
Spiste toiletpapir
De to tiltalte afviste at lade sig afhøre, sådan som anklageren havde ønsket.
Det er det normale i straffesager, at den tiltalte afhøres først.
I stedet er domsmandsretten i Nykøbing Falster gået i gang med at afhøre vidnerne.
En nu voksen mand har fortalt om adskillige ydmygende situationer.
Manden har forklaret, at han og hans søster i flere tilfælde blev holdt indespærret i op til tre døgn, og at de spiste toiletpapir for at holde sulten stangen.
- Mern: Plejesøn frygtede for sit liv
- Plejebarn: Vi spiste toiletpapir
- Tvunget til at holde på elektriske hegn
- Vidner afhøres- plejeforældre nægter at tale
- Tiltale: Toårig spærret inde på loft
- Mern-plejeforældre nægter at udtale sig
- Plejebarn håber på lang straf
- Plejeforældre i retten for vold
- OVERBLIK: Sager om misbrug af børn




