Hitler-restaurant skifter navn

Torsdag d. 24. aug. 2006 kl. 14:57 af pmol for TV 2 Nyhederne

Restauranten "Hitlers Cross" i Mumbai i Indien skifter navn

En restaurant i den indiske storby Mum­bai ændrer nu navn efter massivt pres fra Israel og det jødiske mindretal i Indien. Restauranten "Hitlers Kors", der åbnede for en uge siden, havde valgt at markedsføre sig med et hage­kors som varemærke, skriver Reuters.

Først nægtede restaurantens ejer ar ændre navnet på spisestedet, der var udsmykket med plakater af Adolf Hit­ler. Navnet blev angiveligt valgt for at sikre stedet omtale. Efter protest­er fra blandt andet Israels generalkon­sul og de tyske myndigheder blev byg­ningens facade dækket med lagener.

"Vi anerkender, at navnet på restauranten var meget upassende," siger en af ejerne, Satish Sabhlok, i en pressemeddelelse.

Med til historien hører, at hagekorset gennem århundreder har været et symbol på held og lykke i Indien.

Print artikelSend til en ven Del på facebook