Amagermand kan ikke staffes hårdere

Torsdag d. 22. dec. 2011 kl. 13:41 af Maria Bundgaard, marb@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Marie Tullin

Uanset hvad der sker i den nye sag mod Marcel Lychau Hansen, så kan forbryderen ikke blive straffet hårdere, end han er nu.

Sådan lyder det fra en af anklagerne, der i dag var godt tilfreds med Amagermandens livstidsstraf for to drab og adskillige seksuelle overgreb.

"Der er ikke noget højere end livstid," siger Marie Tullin, som var en af anklagerne i drabs- og voldtægtssagen mod Marcel Lychau Hansen.

Smuglede sæd ud
Politiet har ellers for få dage siden sigtet Marcel Hansen for at ville plante falske beviser og stå bag endnu et groft legemsangreb - han har nemlig, ifølge sigtelsen, smuglet sæd ud fra fængslet og forsøgt at få sin søn til at begå et forbrydelse og her plante dna-materialet.

Bliver Amagermanden kendt skyldig i den nye sigtelse ser det dog ikke ud til at få konsekvenser for ham, siger Marie Tullin.

For heller ikke en tidsubestemt forvaringsdom, som man kan give til farlige kriminelle kan slå livstid.

"Forvaring bruges i sager med domme under 14 års fængsel," siger Marie Tullin og tilføjer, at fanger i forvaring efter tre år kan bede om at få vurderet, om de kan blive løsladt.

"Du kan ikke få mere end livstid, så der er intet, der kan ændre sig."

Anklageren kan dog ikke sige, hvorvidt der alligevel vil blive rejst en ny tiltale mod Amagermanden.

"Det må politiet vurdere," siger hun.

Print artikelSend til en ven Del på facebook