Dell-computere kan eksplodere

Tirsdag d. 15. aug. 2006 kl. 07:58 af pmol for TV 2 Nyhederne (opd. d. 15/8 2006; 17:40)

Dell-computer bryder i brand under konference i Japan

Den amerikanske computerfabrikant Dell har i samråd med organet for forbruger­beskyttelse i USA besluttet at tilbage­kalde batterierne i 4,1 mio. bærbare computere, fordi de kan blive så var­me, at de eksploderer.

I Danmark tilbagekalder Dell 30.000 batterier. De er solgt fra 1. april 2004 til 18. juli 2006. Batterierne er solgt til en række modeller i serierne Inspiron, Latitude, Precision og XPS. Litium-batterierne produceres af Sony og anvendes også i andre bærbare compu­tere. Derfor trækkes andre batterier sandsynligvis også tilbage.

Dell-computer bryder i brand under konference i Japan

Dell har fået seks indberetninger om overophedning, men firmaet oplyser, at det ikke har fået meldinger om personskader.

At det imidlertid har været tæt på, viser fotos og vidneudsagn publiceret på det britiske internetsted The Inquirer, hvor en læser har fotograferet en bærbar computer der eksploderer ved en konference i Japan.

"Den forbandede ting var i brand og eksploderede adskillige gange i løbet af fem minutter," siger læsren Gaston til The Inquirer.

Gastons beretning blev offentliggjort den 21. juni, og en uge senere meddelte Dell, at firmaet havde fået fat i den udbrændte computer, så der kunne foretages nærmere undersøgelser.

I aftes trak Dell så de mange batterier tilbage på grund af meldinger om "skader på møbler og personlige ejendele."

Print artikelSend til en ven Del på facebook