Danske soldaters var sikkerhed bragt i fare for at score politiske point, mener forsvarsminister Nick Hækkerup (S)
Ekstra Bladet offentliggør i dag en lydfil, hvori TV 2's journalist Rasmus Tantholdt siger, hvem der lækkede fortrolige oplysninger til TV 2, om at jægersoldaterne skulle sendes til Irak i 2007.
Ifølge Ekstra Bladet fremgår det af lydfilen, at det var tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, der stod bag lækagen.
Det er en alvorlig sag, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S), der frygter at danske soldaters liv kan have været i fare.
"Hvis Ekstra Bladets dokumentation holder, er det en meget, meget alvorlig sag. Så er danske soldaters sikkerhed bragt i fare for at score billige politiske point. Det er meget, meget alvorligt," fastslår Nick Hækkerup på TV 2 NEWS.




