Danskerne har ikke god nok hygiejne omkring julebuffeten, lyder det fra Fødvarestyrelsen
Danskerne er ofte selv skyld i, hvis de ender i sengen med en ond mavevirus efter en julefrokost.
Ifølge Fødevarestyrelsen er den største årsag til sygdomsudbrud i julemåneden nemlig spisegæsten selv. For Mens der er faste regler for kokke og tjenere, så tænker de spisende gæster ikke altid over deres egen hygiejne ved julebuffeten.
Fisk ikke bestik op fra madfadet
Derfor lyder rådet nu fra Fødevarestyrelsen, at man ikke skal troppe op til en julebuffet, hvis man lige har rejst sig fra en omgang maveonde - og at man skal lade være med at fiske bestikket op fra fadet, hvis det er faldet ned i maden:
"Den mest almindelige smittevej er, at bestikket - som man tager maden på julebordet med - er røget ned i madfadet, og så fisker man den op med fingrene. Men hvis man f.eks. selv lige har været syg, så ligger man en klat norovirus, som alle der tager fra samme fad får over på deres tallerken," siger Morten Lisby, der er udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen.
Han understreger, at man kan smitte med virus to dage efter, at man selv har haft symptomer på "Roskildesyge."
Glemmer god hygiejne ved travlhed
Travlhed i restauranternes køkken er imidlertid også ofte årsag til, at danskere ender i sengen:
"Hvis der er lidt for meget tryk på i køkkenet, så kan man hurtigt komme til at glemme god hygiejne - at vaske hænder, kniv og skærebræt, når man har håndteret råt kød, inden man går videre til tarteletfyldet, salaten eller skærer stegen. Sidste år var der et stort udbrud med 120 mennesker, der blev syge med salmonella efter en krydsforurening," siger Morten Lisby.
Artiklen fortsætter under videoklippet
Danskerne har ikke altid god hygiejne ved julebuffeten. Nu prøver Damhuskroen i Rødovre ved København at opdrage på deres gæster ved at stille afspritter op til hænderne ved buffeten
Kød skal ligge nederst i køleskabet
Samtidig kan travlhed og mange råvarer resultere i, at der ikke er plads i restauranternes store kølerum, der dermed bliver pakket forkert:
"Kokken skal sørge for, at det rå kød ligger nederst i kølerummet, så det ikke kan dryppe på f.eks. grøntsager eller andet. Det gælder i øvrigt også derhjemme i køleskabet."
Pas på de store portioner mad
Den tredje store smittekilde i julemåneden gælder både de professionelle og almindelige danskere, der laver store portioner mad som f.eks. frikadeller eller tarteletfyld til det store julebord.
Problemet med de store portioner er, at det er vanskeligt at nedkøle dem hurtigt nok, så sporer fra krydderierne ikke begynder at vokse:
"Når man har lavet 200 frikadeller, så skal det nedkøles til 10 grader inden tre timer, og derefter skal det opbevares ved fem grader, men det er svært i store beholdere. Så derfor skal man dele portionen op i små beholdere, der er højst 8 centimeter i højden, så kulden kan komme ind i midten," siger Morten Lisby.
Han understreger, at man aldrig må sætte madvarerne ind i den gryde eller det fad, som man netop har tilberedt maden i, fordi både gryden og fadet holder på varmen i lang tid.
Mad skal holdes varmt ved mindst 65 grader
Samtidig skal man være opmærksom på, at der maksimalt må gå tre timer fra maden er fremstillet til den bliver serveret, spist og nedkølet. Hvis det ikke er tilfældet, skal maden holdes varm ved mindst 65 grader.
"Det nytter ikke noget, at maden står og småsimrer - maden skal være varmholdt ved 65 grader. Det vil sige, at eksempelvis varmeplader ikke er nok," siger Morten Lisby.
