"Har brug for lidt juice- Kigger på TV 2 News"

Lørdag d. 26. nov. 2011 kl. 18:18 af Lise Mailand/ Marie Joo Kim Jensen, mkij@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Haris Fresh laver en rap til TV 2 News

Lørdag aften blev der afholdt en landsdækkende ungdomskonkurrence for 13-19-årige ungdomsrappere i DGI Byen i København.

Haris Fresh var kommet hele vejen fra Kolding og han er nået til kvartfinalen i den store konkurrence.

"Det er stort, for man kan vise sit fulde potentiale. Jeg rapper om mit liv og mine homies, hvor jeg kommer fra. Alt om Danmarks samfund. Det er ikke tom snak eller bare noget, jeg finder på," siger Haris Fresh til TV 2 News.

Og Haris var virkelig fresh. Han gav ikke bare en forsmag på, hvad han ville rappe i kvartfinalen. Han improviserede også lynhurtigt en freestyle rap på direkte tv til ære for TV 2 News:

"Yo, jeg er alt for tørstig. Jeg har brug for lidt juice. Prøv li' hør', jeg kigger på TV 2 News. Alt hvad der sker, der er mang' grund'. Tænder for kanalen, jeg kan se, hvad der sker i vores samfund," lød noget af Haris Fresh rap.

Klik i videoen øverst og se hele Haris Fresh' rap til TV 2 News

Print artikelSend til en ven Del på facebook