47 evakuerede har fået visum

Tirsdag d. 25. jul. 2006 kl. 14:09 af jely for TV 2 Nyhederne

Skibe sejler med flygtninge fra Libanon

Kun 47 af de hen ved 5300 mennesker, der flygtede fra Libanon til Danmark, havde ikke et dansk pas. Det oplyser Udlændingeservice, som skal give libanesere og statsløse palæstinensere lov til at komme til Danmark på visum.

Samtlige 47 personer, hvoraf ti er børn, har fået et visum, som foreløbig gælder i op til 90 dage. Det kan dog forlænges yderligere, hvis konflikten fortsat raser om tre måneder.

Udlændingeservice har indtil videre ikke givet afslag på visum i forbindelse med evakueringen.

Udlændingeservice har ikke på nuværende tidspunkt modtaget nogen ansøgninger om asyl blandt de 47 flygtende personer.

Print artikelSend til en ven Del på facebook