11.11.11-ups: Bruden sagde nej

Fredag d. 11. nov. 2011 kl. 17:56 af Marie Joo Kim Jensen, mkij@tv2.dk for TV 2 Nyhederne Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

Bunkebryllup

Selvom mange danske par meget nøje havde planlagt at blive gift på den historiske dato fredag 11.11.11., så var det ikke alt, der gik som planlagt, da det kom til et ret så afgørende punkt i ceremonien. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Under et bryllup i Holstebro var bruden Majbritt Knudes svar nemlig "nej", da borgmesteren spurgte hende, om hun ville tage Søren Frank Nielsen som sin ægtemand.

Heldigvis udløste svaret flere grin end tårer. Gommen syntes nemlig heller ikke, at bruden skulle giftes med Søren Frank Nielsen. Gommen hedder nemlig Søren Frank ERIKSEN.

Og efterfølgende blev den fatale fejl da også rettet og brudeparret kunne kysse og begive sig videre ud i livet, som så mange andre par, der havde valgt at slå pjalterne sammen 11.11.11.

"Vi havde en datter, der blev døbt den 10. oktober 2010. Og så synes vi, at det kunne være sjovt, hvis vi blev gift, den 11. november 2011," forklarede gommen efterfølgende til Dagbladet Holstebro-Struer.

Bunkebryllup
Print artikelSend til en ven Del på facebook