Frieri i metro
Der findes mange måder at fri til sit hjertes udkårne. Og en af de mere originale måder fandt sted i en metro i London.
Midt under togrejsen i den britiske undergrund rejste passagerne pludselig sig op og begyndte at synge. Til stor overraskelse for den kommende brud Lucy, som dog blev endnu mere overrasket, da hendes kæreste Adam King faldt på knæ og friede til hende til tonerne af "Lovely day". (En dejlig dag red.)
Selvom hun tydeligt var overvældet, lykkedes det heldigvis den unge kvinde at fremstamme et 'ja' og mens det lykkelige par kyssede og krammede sluttede koret af med et rungende "A lovely daaaaaay".




