"Truede os til ikke at gå til politiet"

Fredag d. 4. nov. 2011 kl. 11:58 af Peter Thorup, ptho@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

En kvinde i 40'erne skulle i dag vidne mod Amagermanden, der er tiltalt for to drab og otte voldtægter. Kvinden var kæreste med Amagermandens ven Tino og hun husker tydeligt, at de købte en guldkæde af ham, som stammede fra den dræbte 73-årige Edith Louise Andrup:

"MLH kom med nogle smykker, og dagen efter opdagede vi, at det stammede fra den der gamle dame der. Og så truede han os, hvis vi ville gå til politiet. Det var første gang jeg mødte ham," sagde vidnet i retten.

Hun så senere kæden i TV Avisen, hvor den blev båret af den dræbte fru Andrup

Selv om kvinden var sikker på, at MLH stod bag drabet, så gik hun ikke til politiet:

"Jeg turde ikke, jeg følte mig truet."

Vidnet forklarer, at Amagermanden kom tilbage et par dage efter for at hente penge.

"Det var der, han truede os."

"Anklager: Hvordan kan du huske det 20 år efter."

"Vidne: Det ved jeg ikke, det var noget uhyggeligt noget, det er vel derfor, jeg kan huske det."

Print artikelSend til en ven Del på facebook