Tohovedet albinoslange fundet

Torsdag d. 3. nov. 2011 kl. 10:36 af Kristian Hedegaard, kris@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Tohovedet slange

I sidste uge blev der for første gang nogensinde fundet en slange med to hoveder i Danmark. Det sensationelle fund blev gjort ved Klint i Odsherred.

Men Danmark er ikke det eneste sted i verden, hvor de krybende vanskabninger dukker op.

En dyrebeskyttelsesgruppe i Florida fandt forleden et tohovedet eksemplar af en honduransk mælkesnog.

Arten er normalt orange og sort, men i dette tilfælde er den tohovedede slange også albino.

Tohovedede slanger kan i fangenskab blive op til 20 år gamle, men i det fri bliver det svært at overleve, fordi to hjerner, der skal styre én krop, giver en del vanskeligheder.

Print artikelSend til en ven Del på facebook