Piger helt ned til ti år får p-piller

Tirsdag d. 1. nov. 2011 kl. 23:51 af krja for TV 2 Nyhederne Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

P­Piller

Næsten 1.800 piger mellem 10 og 14 år fik i 2010 p-piller i Region Syddan­mark.

Det er en stigning på næsten 20 procent på fem år, viser tal fra Læge­middelstyrelsen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

"De praktiserende læger går alt for langt, når de udskriver p-piller til piger under den seksuelle lavalder," siger børnelæge Vibeke Manniche, der advarer imod konsekvenserne af, at helt små piger tager p-piller.

"Vi ved, at hvis en pige som ikke er færdigudviklet i højden får p-piller, så stopper hendes vækst," siger Vibeke Manniche.

Foreningen Sex & Samfund udskriver i deres præventionsklinik p-piller til piger under 15 år.

"Hvis man begynder at have sex så tidligt, er det en god ide, at man har en sikker præventionsmetode. En abort som 14-årig eller at blive mor som 15-årig er ikke ønskværdig for nogen," siger Charlotte Wilken-Jensen faglig leder af Sex & Samfunds Præventions­ og rådgivningsklinik.

I følge eksperter har mediernes fokusering på sex en del af skylden.

"Man skal ikke underkende indflydelsen fra reality-tv. Det kan medvirke til, at unge påtager sig en tidlig seksualitet, måske også tidligere, end de er klar til," siger Tanja Glückstadt, der er sexolog.

Print artikelSend til en ven Del på facebook