Douglas lettede på cap'en for Mary

Mandag d. 24. okt. 2011 kl. 06:35 af Kristian Hedegaard, kris@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Michael Douglas og kronprinsesse Mary

Den amerikanske filmstjerne Michael Douglas er ikke kun filmstjerne. Han er også stor fan af amerikansk fodbold.

Det fik det danske kronprinspar i aftes dansk tid at mærke, da de var æresgæster til kampen mellem New York Jets og San Diego Chargers.

Her fik de inden kampen forklaret spillets regler af Douglas, der også havde taget sin 11-årige søn, Dylan, med. En dreng, som han har sammen med en anden Hollywood-stjerne, nemlig Catherine Zeta-Jones.

Danmarks største sportsnavn i USA gennem tiderne, den pensionerede NFL-spiller Morten Andersen, var også til stede på Metlife Stadium i New Jersey.

Sammen med kronprinsparret så han, at hjemmeholdet vandt 27-21.

Kronprins Frederik
Print artikelSend til en ven Del på facebook