Kronprinsesse imponeret over skole

Fredag d. 21. okt. 2011 kl. 19:03 af ritzau / marb for TV 2 Nyhederne

Kronprinsesse Mary besøger skole

I disse dage befinder det danske kronprinspar sig i New York - blandt andet for at fremme motion og sundhed og dansk design.

I dag var kronprinsesse Mary på besøg i den berygtede bydel Harlem, hvor hun var inde på skolen Harlem Children's Zone, som er en kommunalt støttet friskole.

En af de specielle ting ved skolen er, at den tager kontakt til mødrene, allerede, når de er gravide med barnet - og fortæller dem om muligheden for at gå på skolen.

Missionen er at uddanne børnene ordentligt og på den måde løfte kvarteret.

"Jeg synes, det er et enestående projekt - at det ikke kun handler om skolen, men om hele lokalsamfundet. Og kernen i det er, at de ikke bare tager hånd om den enkelte barn - men de taget hånd om hele familien," sagde kronprinsessen ved besøget.

"Det har vist sig at skabe nogle rigtig gode resultater og dermed til at løfte hele samfundet. Så det er en succes."

Print artikelSend til en ven Del på facebook