Gazastriben er et af de områder, der formentlig vil indgå i en fremtidig palæstinensisk stat. I dag er området folkeretsligt i et vakuum: Det er ikke del af nogen eksisterende stat.

Det internationale samfund regner dette tætbefolkede stykke land for at være besat af Israel - og Israel selv definerer luftrummet over, farvandet ud for og grænserne omkring Gazastriben som et anliggende om israelsk suverænitet: Det er ikke palæstinenserne, der afgør om den internationale lufthavn i Gaza kan beflyves, om de palæstinensiske fiskere kan fiske og hvor - eller om grænsen til Egypten er åben.

I september 1993 indgik PLO og israelere en aftale om Principperne for Selvstyre Arrangementer (DOP). Aftale var et første skridt ad vejen til en endelig fredsløsning i Mellemøsten og foreskriver, at Israel inden for en overgangsperiode på ikke over fem år skulle overgive en række nærmere bestemte ansvarsområder og magtbeføjelser til Det palæstinensiske Selvstyre. Dette selvstyre skulle udgøre en midlertidig palæstinensisk regering i Gazastriben og på Vestbredden. Aftalen skulle følges - og blev fulgt - op af flere aftaler parterne imellem. I dag ligger denne fredsproces i ruiner.

Medlemmer af Hamas nyoprettede sikkerhedskorps inspicerer skaderne på Hamas' Al Arqam-skole i Gaza By. Den blev ramt af missiler fra et israelsk kampfly om morgenen 5. juli. Foto: Scanpix

Det fremgår netop af DOP, at Israel beholder overhøjheden over såvel ekstern som intern sikkerhed i Gazastriben, samt at Israel også stod for sikkerheden i områdets jødiske bosættelser. Det var disse sidste, der blev rømmet i 2005, hvorefter 8.000 jødiske bosættere forlod deres hjem mere eller ofte mindre frivilligt.

Selvom Israel håndhæver den jødiske stats suverænitet ved Gazastribens ydergrænser og har oprettet sikkerhedszoner mellem området og Israel - nogle af disse ligger på palæstinensisk område i Gazastriben - er grænseovergangen mellem Gazastriben og Egypten i Rafah nu under palæstinensisk-egyptisk kontrol, med EU som observatør.

Samtidig er skatte- og afgiftssystemet i selvstyreområderne sådan indrettet, at skatter og afgifter opkræves af Israel. Imidlertid har Israel tilbageholdt disse indtægter til Det palæstinensiske Selvstyre for at lægge pres på palæstinenserne - en praksis, verdenssamfundet ofte har kritiseret.

Land af flygtningelejre
Geografisk er Gazastriben et ganske småt område:
Det har 40 km kystlinie ud til Middelhavet og en 11 km lang grænse til Egypten mod sydvest. Israel omslutter området mod sydøst og nordøst med en 51 km lang grænse. Det giver Gazastriben et areal på 360 kvadratkilometer - hvilket gør striben lidt større end Langeland med 284 kvadratkilometer.

Næsten 1,5 millioner mennesker lever på dette lille stykke land - hovedparten heraf i otte flygtningelejre: De er flygtninge eller efterkommere af flygtninge fra krigen i forbindelse med staten Israels oprettelse.

Landområdet er stort set fladt med enkelte bløde bakker - højeste punkt er 105 meter højt og hedder Abu 'Awdah. Striben er tør, da 75 pct. af årets nedbør på ca. 330 mm fordamper. Resten bliver til grundvand eller løber som småfloder og vandløb ud i havet.

En tredjedel af Gazastriben er landbrugsjord, der kræver intensiv kunstvanding. Dette har ført til en overudnyttelse af grundvandsreserverne med blandt andet et stærkt forøget saltindhold i grundvandet til følge. Der er også problemer med forurening af grundvandet på grund af mangel på rensningsanlæg og fra landbrugets sprøjtemidler.

Eneste anden naturlig ressource er en nyligt opdaget naturgasforekomst.

Økonomi og levestandard
Før den første Intifada - opstand -, som blev indledt i 1987, arbejdede 45 pct. af den palæstinensiske arbejdsstyrke i Gazastriben i Israel. Dette antal er i dag dramatisk formindsket efter 1987-Intifadaen og den efterfølgende anden Intifada fra september 2000. Det er denne anden opstand, der er grundlaget for den nuværende konfrontation mellem israelere og palæstinensere, ligesom den har haft konsekvenser i form det økonomiske kaos i de palæstinensiske områder.

Sårede børn behandles i Gaza By efter et israelsk luftangreb ødelagde det palæstinensiske indenrigsministerium om morgenen 5. juli. Foto: Scanpix

Statistikkernes kolde tal illustrerer det på deres vis: Mens 60 pct. af indbyggerne i Gazastriben i 2003 levede under fattigdomsgrænsen, er det i dag ifølge den amerikanske efterretningstjeneste CIA hele 81 pct. af befolkningen. Den gennemsnitlige årsindkomst per indbygger er i dag ca. 3.600 kr. og arbejdsløsheden er på 31 pct.

Uafhængige undersøgelser viser, at 17,5 pct. af børnene mellem 6 og 59 måneder lider af kronisk fejlernæring, mens 53 pct. af kvinderne i den fødedygtige alder og 44 pct. af børnene lider af blodmangel.

Gazastribens økonomi har lidt enormt under den igangværende Intifada og konflikt med Israel. Men den udbredte korruption og ineffektive regeringsførelse under nu afdøde palæstinenserleder Yasser Arafat har også været medvirkende til den elendige økonomi i selvstyreområderne i Gazastriben og på Vestbredden.

Bedre er situationen ikke blevet efter, at den hidtil dominerende politiske og sociale kraft i de palæstinensiske områder, Fatah, tabte valget til Selvstyreparlamentet i januar 2006: Vinderen var den islamistiske Hamas-bevægelse. Denne bevægelses væbnede gren, Izzedine al-Qassam Brigaderne, har stået bag talrige selvmordsbomber og -angreb i Israel. Bevægelsen er som følge heraf opført på USA og EUs lister over terrororganisationer. Da Hamas efter valgsejren og regeringsdannelsen tilmed ikke ville opgive staten Israels ødelæggelse som politisk og militært mål og heller ikke ville opgive den væbnede kamp mod Israel, indstillede USA og EU den økonomiske hjælp til Selvstyret.

Det forværrede den økonomiske og navnlig humanitære krise i Gazastriben - som i forvejen var under israelsk økonomisk blokade - fra - med FNs særlige Mellemøstudsending Alvaro de Sotos ord - at være farlig til at være mere end farlig. Den offentlige sektor er regulært brudt sammen med katastrofale følger for bl.a. sundhedssystemet.

Det er under disse betingelser for palæstinenserne, at konfrontationen mellem israelere, palæstinensere og bortførerne af en israelsk kampvognsskytte - den 19-årige værnepligtige Gilad Shalit - udspiller sig. Israelerne har angrebet kraftværket i Gaza By - som bl.a. holder vandforsyningen i gang - og sat det ud af spillet. Veje har været mål for luftangreb og det samme har officielle kontorer for selvstyrets premierminister Ismail Haniya fra Hamas og andre officielle bygninger.

Hamas' væbnede gren har opsagt sin 18 måneder lange våbenhvile og har sendt adskillige primitive Qassam-raketter mod Israel som led i den stadigt eskalerende konflikt.

Lidt historie
Første gang Gazastribens hovedby Gaza nævnes i historiske kilder er i ca. 1.500 f.Kr. Stedet var sidste by i karavaneruterne fra Arabien og med placeringen mellem Egypten og Mesopotamien et brohoved for erobringstogter i Asien.

De fra bibelhistorien kendte filistre holdt til i området, og i jernalderen før vor tidsregning var Gaza dette folkeslags hovedby. Sporene efter filistrene findes stadig i den nordlige del af vore dages Gaza By.

I kølvandet på osmannerrigets sammenbrud var området under tyrkisk herredømme frem til Første Verdenskrig. Britiske tropper indtog således Gaza under hårde kampe i 1917, og området blev siden en del af det britiske mandatområde, kaldet Palæstina. Selve området bliver til det, vi i dag kalder Gazastriben under den arabisk-israelske krig 1948-49 i forbindelse med proklamationen og oprettelsen af staten Israels oprettelse og opløsningen af det britiske mandatområde.

Egypten administrerer området fra 1949 til 1967, kun afbrudt af en kortvarig israelsk besættelse i 1956-57 under Suez-krisen.

Under Seksdageskrigen i 1967 besætter Israel atter Gazastriben - en status som opretholdes også under 1993-aftalen om begrænset palæstinensisk selvstyre. 12. september 2005 beslutter Israels parlament som led i nedlæggelsen af bosættelserne i og tilbagetrækningen af tropper fra Gazastriben at erklære det israelske militærstyre i området for ophævet, og Gazastriben får da den status, det har i dag.