Danskerne sætter den individuelle idræt over den organiserede idræt
For 50 år siden var danskernes foretrukne sportsgrene gymnastik, fodbold og badminton.
I dag er vandreture, jogging og styrketræning de mest udbredte sportsgrene.
Individuel sportsudøvelse har dermed for længst overhalet den organiserede holdsport i foreningerne.
"Man går glip af noget fællesskab, og foreningerne er en vigtig del af vores sociale indsats og vores demokrati," siger Per Frost Henriksen fra DGI's hovedbestyrelse.
Artiklen fortsætter under playeren
Per Frost Henriksen fra DGI's hovedbestyrelse: Der er både brug for holdgymnastik og soloidræt.
DGI vil gøre idrætten mere fleksibel
Derfor sætter DGI sætter nu ind med en storstilet indsats for at modernisere idrætsforeningerne, så de kan konkurrere med fitnesscentre og løbeture på egen hånd.
DGI vil blandt andet arbejde med at gøre foreningerne bedre til at gøre idrætten mere fleksibel for familien. For eksempel kan old boys-fodboldholdets træning kombineres med lilleputholdets, så far og søn kan træne på samme tid, lyder et af forslagene.
Vil gøre administrationsbyrden lettere
DGI vil også se på, hvordan man kan gøre administrationsbyrden lettere for foreningerne.
Artiklen fortsætter under playeren
De to foreningsformænd Lea Dyrehauge Larsen og Trine Lindberg har succes med at forny foreningslivet, så det passer til et moderne familieliv.
Det glæder Lea Dyrehauge Larsen, som er formand i Foreningen Familieidræt:
"Det er ikke nemt at være frivillig i en forening i dag. Vi kæmper rigtig meget med administrativt bøvl og regnskab, og det er jo ikke det, man har lyst til at bruge sin tid på - især ikke når man har fuldtidsarbejde og familie også," siger hun.
"Ingen gider sidde på de tunge poster"
Men idrætsforeningerne må finde på mere end luftige ideer om modernisering, hvis de vil overleve.
Artiklen fortsætter under playeren
Idrætsanalytiker ved (SDU) Kasper Lund Kirkegaard om de moderne motionsformer kontra foreningsliv
Sådan lyder det fra idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet Kasper Lund Kirkegaard.
"Der er ingen, der gider sidde på de tunge poster i foreningerne som bestyrelsesposterne og kasserer. Gennemsnitsalderen bare vokser og vokser, og det kan blive en trussel mod foreningernes overlevelse," siger han.
Sociale og udadvendte på jobbet
Den manglende tilslutning til foreningerne er dog ikke nødvendigvis udtryk for en negativ tendens, mener idrætsanalytikeren.
"Folk har ikke brug for foreningerne på samme måde som tidligere. Før var idræt og foreningerne et sted, man dyrkede fællesskabet. Men mennesker i dag er sociale og udadvendte på jobbet, i fritiden og i familien, så bruger sporten til at koble af alene. Så hvis foreningerne vil konkurrere med en løbetur i skoven eller work-out i fitnesscenteret, har de en hård opgave foran sig," siger Kasper Lund Kirkegaard.
