Danskere, der har været ude for en ulykke eller er ramt af f.eks. gigt eller sclerose må vente flere måneder på at komme til genoptræning på ét af landets otte foreningsejede specialsy­gehus. Det sker på trods af, at der er mange ledige senge­pladser - der mangler derimod penge til personale.

"Der er stadig tomme behandlingssteder - vi kunne indlægge flere til genop­træning, men der er ikke bevilget penge til det højtspecialiserede personale, som patienterne har brug for," siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte, til TV 2.

Hun fortsætter:

"Rigtig mange af de patienter, der er på venteliste, er mennesker, som med den rette hjælp vil kunne være en ressource på arbejdsmarkedet."

Scleroseforeningen og Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede oplever også voksende ventelister.

Minister lovede handling for et år siden
I august sidste år kunne TV 2 | NYHEDERNE fortælle, at der var over 1700 patienter på venteliste på trods af ledig kapacitet.

Dét fik daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at indskærpe, at regionerne skulle løse problemet, men siden er antallet af patienter på ventelisten vokset - ligesom ventetiden er blevet længere.

"Vi har det særlige problem, at der bliver flere mennesker med sclerose i Danmark - samtidig lever flere længere med sygdommen. Det vil sige, at der er en øget efterspørgsel efter genoptræning, men bevillingerne er ikke fulgt med," siger Brita Løvendahl, der er formand for Scleroseforeningen.

"Samfundet skyder sig selv i foden"
Ifølge Lene Witte har de lange ventetider store konsekvenser for patienterne - og samfundet:

"Samfundet skyder sig selv i foden ved ikke at bevillige de nødvendige behandlinger, for mens patienterne venter, bliver deres sygdom værre, og behovet for behandling mere krævende."

"Patienter kan bruge regionale tilbud"
Specialsygehusene er non-profit og er ejet af patientgruppernes foreninger. Patienterne bliver henvist til sygehusene. Det offentlige giver tilskud til driften af behandlingscentrene, men specialsygehusene får en fast ramme og ikke et tilskud per patient, som det f.eks. er tilfældet med private sygehuse.

Det er finansloven, der afgør tilskuddets størrelse og hvor mange, der kan behandles om året, men selv om antallet af patienter er steget, er bevillingen ikke fulgt med.

Ifølge formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman Nielsen, kan de fleste af de ventende patienter også bruge de regionale genoptræningstilbud:

"Kvaliteten hos de regionale genoptræningstilbud er blevet forbedret de senere år. Og de offentlige tilbud er billigere for samfundet. Hvis regionerne skulle finde flere penge til ophold på specialsygehuse, end dem, der er øremærket på finansloven, så skal pengene tages fra behandlingen af andre patientgrupper", siger hun.