Kræftpatienter må kæmpe for parkeringspladser
Det kan mere end almindelig svært at finde sig en parkeringsplads ved de forskellige sygehuse i Danmark. Problemet er størst ved Rigshospitalet, der tager imod patienterne fra hele landet. Her må kræftpatienter, der skal have strålebehandling flere gange ugentligt bruge lang tid på at cirkle omkring hospitalet for at finde en parkeringsplads.
Gerner Andersen er en af dem. Han har det sidste halve år været forbi Rigshospitalet hver anden dag, så han ved, at det tager ca. 20 minutter at finde sig en parkeringsplads. Og det hænder, at han må helt om på den anden side af Fælledparken.
Joan Petersen er også kræftpatient:
"Det er så godt som håbløst at få en plads her. Man er jo lidt ved siden af sig selv, og så skal man bruge sin tid på at køre rundt og lede og lede. Det er ikke rimeligt," siger hun.
På Rigshospitalet kender man problemet. Derfor bliver kræftpatienter bedt om at møde ind i god tid:
"I værste fald kan det betyde, at de kommer for sent til deres behandling," siger Gunnar Teis Hansen, der er centerleder på Rigshospitalet.
I 2014 kommer der et parkeringshus, der skal afhjælpe en del af problemet. Men Gunnar Teis Hansen mener ikke, at det vil være den endegyldige løsning, da Rigshospitalet til den tid udvides og får endnu flere patienter.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) vil ikke kommentere problemet.




