Campylobacter i kylling fra Aldi

Mandag d. 1. aug. 2011 kl. 13:50 af Natali Braagaard, nabr@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Fødevarestyrelsen advarer nu mod hele kyllinger uden indmad købt i Aldi-butikker i hele landet efter fund af campylobacter.

Der er tale om hele kyllinger fra "Landlyst," fra Tyskland med sidste anvendelsesdato den 25. juli 2011

Forbrugere risikerer at blive syge med diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast, hvis kyllingekødet ikke bliver gennemstegt eller under tilberedningen kommer i kontakt med grøntsager eller andet.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til at smide kyllingen ud eller levere den tilbage til den Aldi-butik, hvor den er købt.

Print artikelSend til en ven Del på facebook