Lotto-milliardærer står frem

Fredag d. 15. jul. 2011 kl. 19:48 af Kristian Jakobsen, krja@tv2.dk for TV 2 Nyhederne Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

BRITAIN­LOTTERY­EUROMILLIONS

Det ægtepar der i tirsdags vandt den største lottogevinst, der nogensinde er udbetalt i Europa står nu frem.

Der er tale om ægteparret Colin og Christine Weir, der begge er arbejdsløse på grund af sygdom, fra den lille skotske kystby Largs.

Parret havde en stille og rolig tirsdag aften foran fjernsynet, indtil Christine Weir tjekkede lottotallene på tekst-tv ved midnatstid. Pludselig stod det klart, at de havde vundet ikke mindre end 1,38 milliarder kroner i lotteriet EuroMillions.

Rejser, huse og biler
"Vi er ikke bange for det, vi vil have så meget sjov," siger de to til avisen THe Mirror og løfter planerne for første del af deres nye liv, hvor de vil rejse til Kina og Australien og købe huse og biler til deres to børn.

BRITAIN­LOTTERY­EUROMILLIONS

Da det gik op for parret, at de havde vundet det gigantiske beløb, var den første reaktion jubel. Dernæst søvnbesvær.

"Vi var så fulde af adrenalin at vi ikke kunne sove. Vi kunne ikke rigtig gøre noget," siger Christine Weir.

"Vi sad oppe til omkring klokken fire, da daggryet var ved at bryde. Vi kunne se solen kommer op. Det var magisk, men vi kunne stadig ikke sove," tilføjer hun.

Næsten lige så rige som Beckhams
Gevinsten er så stor, at parret rykker op lige under David og Victoria Beckham på listen over Storbritanniens rigeste mennesker.

Parret bor i et lille treværelses hus og har to biler af mærket Suzuki. Colin Weir siger, at han har planer om at beholde sin, men Christine Weir vil have sig en ny bil.

"Vi har nu så mange nye muligheder i vores liv, men vi vil ikke tage forhastede beslutninger," siger Christine Weir, der har arbejdet i sygeplejen i 37 år, men gik på pension for tre år siden på grund af dårligt helbred.

Print artikelSend til en ven Del på facebook