Montenegros uafhængighedsafstemning blev det endelig dødsstød til Titos gamle Jugoslavien.
Af Jeppe Lykke Hansen
Med 55,6 pct. af stemmerne kom Montenegros selvstændighedstilhængerne præcist over den grænse på 55 pct., der var påkrævet for en løsrivelse af forbundet Serbien-Montenegro. Befolkningen består af 43 pct. etniske montenegrinere og 32 pct. serbere samt muslimer og albanere.
Valget, hvor mere en 86 pct. af de stemmeberettigede gik til stemmeurnerne, forløb ifølge internationale observatører forbløffende roligt i betragtning af regionens voldelige, nyere historie. I hovedstaden Podgorica, det tidligere Titograd, der er på størrelse med Odense, strømmede vælgerne til valgstederne uden antydninger af uro og optøjer.
Serbien stod i vejen
Selvstændighedsbevægelsens stærkeste argument for løsrivelse var, at forbundet med Serbien stod i vejen for landets internationale udvikling.
Bevægelsen anklagede Serbien for at hindre en ønsket tilnærmelse til EU, fordi Serbien trods massivt pres stadig ikke har været i stand til - eller måske ikke har ønsket - at udlevere den krigsforbrydersigtede Ratko Mladic til international retsforfølgelse.
Montenegros EU-drømme understreges af, at landet allerede inden afstemningen har droppet møntfoden dinar og er gået over til euro.
Montenegro stærke mand
Montenegros 44-årige premierminister, Milo Djukanovic, har gennem flere år arbejdet målrettet for at gøre Montenegro uafhængig af storebror Serbien.
For ti år siden brød han med det gamle kommunistparti og blev i 1997 som leder for Det Demokratiske Socialistparti valgt til Montenegros præsident.
Som præsident kom han i opposition til den jugoslaviske leder Slobodan Milosevic, hvilket kom særligt til udtryk under Kosovo-krigen. Efter krigen ville Djukanovic trække sit land og dets 650.000 indbyggere ud af skyggen af det mange gange større naboland.
Fælles historie
Oppositionen anført af det førhen Milosevic-tro Socialistiske Folkeparti har været lodret uenig med Djukanovic. Folkepartiet ønskede at bevare unionen med Serbien med henvisning til Montenegros historie bånd til serberne.
Efter anden verdenskrigs sluttede Montenegro sig til den nye Balkan-stat, som i 1929 tog navnet Jugoslavien. Da Jugoslavien opløstes i 1990'erne var Montenegro og Serbien de eneste, der blev tilbage i statsforbundet.
Med søndagens valg har Montenegro valgt endeligt at stå på egne ben.
