Dommedags-profet flyttet til plejehjem

Onsdag d. 6. jul. 2011 kl. 06:46 af Kristian Hedegaard, kris@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Harold Camping

Dommedagsprofeten Harold Camping, der havde forudset, at 200 millioner kristne den 21. maj ville blive hentet til himmels forud for Jordens undergang, er nu blevet indlagt på et plejehjem, hvor han skal komme sig efter et hjertetilfælde, han fik for en måned siden

89-årige Harold Camping har drevet en radiostation, som han har brugt til at udbrede budskabet om Jordens undergang. Efter fejltagelsen den 21. maj, meldte Camping ud, at det skyldtes en regnefejl. I stedet vil Jorden nu gå under den 21. oktober.

Det faktum, at Camping en gang tidligere har forudset, at Jorden ville gå under - det var i 1994 - har fået nogle til at gøre grin med ham.

New Yorks overborgmester, Michael Bloomberg, som er jødisk, og derfor, ifølge Camping, ikke skal regne med at blive ført til himmels, er en af dem.

På grund af Harold Campings hjertetilfælde, er det usikkert, om han kommer til at genoptage sit radioprogram inden 21. oktober, hvor Jorden går under - igen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook