Danmarks bedste i kokkeduel i Gudhjem

Lørdag d. 18. jun. 2011 kl. 15:16 af Natali Braagaard, nabr@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

kokken Daniel Kruse

Udover at have været hjemsted for flere af landets toppolitikere de seneste dage, gæster nu også flere af landets bedste kokke Bornholm.

Det sker i forbindelse med den bornholmske kokkekonkurrence "Sol over Gudhjem," der blev fløjtet i gang kl. 13.00 på havnen i Gudhjem.

Det er tredje år i træk at kokken på "formel B," Mikkel Marschall, har arrangeret en duel i gastronomisk kunnen på Bornholm.

Kokkene sættes i gang med en halv times mellemrum og skal bruge råvarer, som de ikke kender på forhånd.

De fire kokke er:

- Sidste års vinder Daniel Kruse, der er køkkenchef på Stammershalle Badehotel og tidligere dessertchef på formel B og Søllerød Kro.

- Jeppe Foldager, souschef på Søllerød Kro og på kokkelandsholdet

- Tommy Friis, køkkenchef på Molskroen, årets kok 2010 og tidligere souschef på "Kong Hans Kælder"

- Jesper Kirketerp, assisterende køkkenchef på Geranium og tidligere køkkenchef på Noma.

Print artikelSend til en ven Del på facebook