Pris for bog om hykleri og løgn

Fredag d. 23. jan. 2004 kl. 17:30 af for TV 2 Nyhederne

Forfatteren Jette Kaarsbøl

Boghandlerne har brudt med traditionen og givet en debutant hædersprisen De Gyldne Laurbær. Årets modtager er Jette Kaarsbøl for "Den lukkede bog".

Bogen handler om en ung, usikker pige fra det borgerlige Danmark omkring 1875 til 1883. Hun gifter sig med en liberal fritænker i skikkelse af en fødselslæge, der hjælper fattige kvinder med at få abort.

Men lægen og ægteskabet er på ingen måde det, den unge pige havde troet. Bag frisindet gemmer sig både hykleri og løgne.

Med i opløbet om prisen, der også kaldes "Årets forfatter" var også Jan Sonnergaard, Vibeke Grønfeldt og manges favorit, Lene Kaaberbøl.

Print artikelSend til en ven Del på facebook