S og SF vil finde 74,5 mia. i 2020

Mandag d. 16. maj 2011 kl. 12:42 af ritzau / kris for TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/5 2011; 13:28) Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal har i dag fremlagt S og SF's plan for Danmarks økonomi frem til år 2020

Banker, rige danskere og multinationale selskaber skal betale mere i skat, flere indvandrere skal i arbejde og så skal danskerne som bekendt arbejde 12 minutter mere.

Det er en del af Socialdemokraterne og SF's plan "Fair løsning 2020 - sammen om Danmark", som Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Sønvdal fremlagde i dag.

Til gengæld afviser S og SF at øge boligskatterne eller forringe rentefradraget for at undgå yderligere prisfald på boligmarkedet.

Bruger flere penge på offentlig velfærd
Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal er enige med regeringen i, at dansk økonomi skal styrkes med 47 milliarder kroner inden 2020.

Derudover vil Socialdemokraterne og SF blandt andet bruge 21 milliarder kroner mere end regeringen på mere offentlig velfærd.

Planen giver planen samlet 74,5 milliarder kroner i ekstra indtægter til statskassen.

Pengene skal i stort omfang findes via allerede kendte elementer - eksempelvis skal danskerne arbejde mere, det giver 15 milliarder kroner, ligesom S og SF vil øge skatter for 17,7.

Milliarder til bedre integration
Af nye elementer er blandt andet forbedret integration, som skal bidrage med 2,5 milliarder kroner. Et af tiltagene her er, at virksomheder skal kunne få kompensation, hvis de sender indvandrere på danskkurser i op til 20 procent af arbejdstiden.

S og SF har fremlagt de to partiers opdaterede plan for Danmarks økonomiske genopretning frem mod 2020.

S og SF accepterer Finansministeriets skøn om, at der frem mod 2020 er et hul i statskassen på 47 milliarder, der skal dækkes.

Sådan finder man de 47 milliarder:

Øget beskæftigelse ­ bedre integration, bedre forebyggelse og lavere strukturel arbejdsløshed: 7,4 milliarder kroner

Fremrykket pensionsbeskatning: 10,9 milliarder

Hurtigere og bedre uddannelse: 4,8 milliarder

Aftale med arbejdsmarkedets parter: 15,0 milliarder

Accept af dele af VKO's genopretningspakke: 9,7 milliarder

Det giver i alt: 47,8 milliarder kroner.

Samtidig foreslår S-SF yderligere initiativer - heriblandt et løft i offentligt forbrug frem mod 2015 - der vil gøre regningen 24,9 milliarder kroner større. Det skal finansieres således:

Ekstra skatter - afgift på cigaretter og usund mad, millionærskat samt betalingsring om København: 17,7 milliarder

Besparelser, afbureaukratisering og effektivisering: 9 milliarder

Ifølge planen ender det med et overskud på 2,7 milliarder kroner

Kilde: "Fair Løsning 2020 ­ sammen om Danmark".

S og SF vil også finde 1,5 milliarder kroner ved bedre forebyggelse, og så skal det give 3 milliarder kroner at sænke den såkaldte strukturelle ledighed.

Hvad synes du om S og SF's økonomiske plan?

Print artikelSend til en ven Del på facebook