Ni ud af ti af de danskere, der rammes af et slagtilfælde, inden de er fyldt 50 år, er rygere eller passive rygere. Nu er forskere fra Københavns Universitet og Glostrup Hospital er kommet et skridt nærmere en forklaring på, hvorfor rygere så ofte rammes af blodpropper.

De nye forskningsresultater kan blive afgørende for forebyggelsen af blodpropper.

10.000 danskere rammes hvert år af et slagtilfælde. En af disse er Kim Andersen, der som 45-årig for fire siden fik en blodprop i hjernen. Blodproppen gjorde, at han måtte stoppe med at arbejde, og i dag har han fortsat alvorlige problemer med hukommelsen, og han har også fået personlighedsforandringer, der har gjort ham mindre omgængelig end tidligere.

Hvis ikke, der er skrevet ned, findes det ikke
"Jeg er nødt til at skrive ting ned på tavlen. Hver dag. Tidspunkter, hvor det foregår, hvad jeg skal lave. Hvis ikke det står på tavlen, findes det ikke i min verden," fortæller han.

Kim Andersen har røget det meste af sit liv, men stoppede med at ryge efter blodproppen.

Mekanismen, der skaber blodproppen
Den nye forskning har belyst en direkte sammenhæng mellem rygning og slagtilfælde, hvilket gør det lettere at behandle.

"Vi har set, at der er en mekanisme, der gør, at chancen for at få et stroke (slagtilfælde, red.) bliver opreguleret. Og den kan vi gå ind og hæmme," fortæller Hardip Sandhu, der er ph.d. i farmakologi på Glostrup Hospital.

Behandlingen foregår ved, at der bores et hul i kraniet, så et plasticrør kan føres ind mellem højre og venstre hjernehalvdel. Gennem røret sprøjtes medicin ind til blodproppen, så blodkarret ikke trækker sig sammen, stopper blodtilførslen og dermed skader hjernen.

Den nye behandling kan tages i brug om fem til otte år, hvis den bliver godkendt.