Soldater ydmyger dræbte afghanere på billeder

Onsdag d. 23. mar. 2011 kl. 07:10 af Lisa Ioannou, liio@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Amerikanske soldater ydmyger dræbte afghanere

Det tyske ugemagasin Der Spiegel bringer i denne uge en række billeder fra en amerikansk soldatergruppes drab på uskyldige. På billederne - der blot er en lille del af mange - poserer soldaterne ved de dræbte afghanere.

Retssager mod amerikanske soldater begyndte allerede sidste efterår, men de amerikanske myndigheder frygter nu offentliggørelsen af disse billeder, vil sætte gang i en ny krise i Afghanistan. Og derfor har man taget massivt afstand fra hændelserne, og sat diplomatiet i gang på højeste plan over for afghanerne.

Sagen mod gruppen af amerikanske soldater begyndte i hjemlandet i oktober i 2010. Fem soldater sad på anklagebænken for at have begået mord på uskyldige civile afghanere, og yderligere syv soldater var anklaget for at havde dækket over dem.

Den 22-årige soldat Jeremy Morlock blev afhørt af militære efterforskere og her fortæller han om de drab som han og hans deling begik i Afghanistan under deres sergent Calvin Gibbs:

Murloch fortæller på videooptagelserne hvordan han og hans deling Afghanistan gentagne gange dræbte civile afghanere, selv om de ikke var bevæbnede og selv om de ikke udgjorde nogen trussel. De dræbte dem for sjov.

Ifølge Morlock blev han og de andre menige presset til drabene af sergent Calvin Gibbs.

"Man får ordre til at slå manden i ihjel, og man nægter ikke at adlyde Gibbs," fortæller Jeremy Morlock

Ud over detaljer om de tre drab, der blev begået med gevær og granater, bekræfter Morlock historien om hvordan sergenten samlede på fingre og knogler fra de dræbte afghanere.

"Jeg har aldrig set ham gøre det, eller skære nogens fingre af, men så vidt vi ved, får han det fra dem, vi dræber," siger Jeremy Morlock.

Soldater ydmyger dræbte afghanere
Print artikelSend til en ven Del på facebook