Radioejer dømt for racisme

Mandag d. 13. feb. 2006 kl. 12:40 af jely for TV 2 Nyhederne

Formanden og studieværten for lokalra­dioen, Radio Holger, blev i dag idømt 14 dages betinget fængsel for racisme. Den dømte, Kaj Wilhelmsen, ankede på stedet til landsretten, hvor han vil gå efter en frifindelse. I sin lokal­radio agiterede han sidste år for, at muslimer bør fordrives eller udryddes.

"Essensen af dine udtalelser er, at alle muslimer er til fare for den vestlige civilisation. Det finder en enig domsmandsret er generaliserende udsagn og propaganda, der beskylder muslimer for terrorvirksomhed," erklærede dommer Mette Bytofte.

Kaj Wilhemsen er tidligere dømt for racistiske udtalelser.

Print artikelSend til en ven Del på facebook