Wammen-exit: Jeg græder ikke

Onsdag d. 20. okt. 2010 kl. 16:50 af nabr for TV 2 Nyhederne

Nyheden om at Århus-borgmesteren Nico­lai Wammen (S) vil stille op til fol­ketinget til næste valg - og dermed vil forlade sin post - bliver modtaget med blandede følelser på gaden i Århus.

Bjarke Andreasen

"Jeg er ikke den helt store Nicolai Wammen-fan, så det er okay med mig," lyder det fra kok Bjarke Andreasen, da TV 2 stoppede ham på gaden.

"Tiden forandrer sig"
Anderledes trist til mode blev Kickan Klosterborg, der er tandteknikker, over Nicolai Wammens beslutning:

Kickan Klosterborg

"Det er jeg ked af, men jeg tror, vi får brug for ham alligevel her i Århus. Han stiller jo op som kandidat for Århus," siger hun.

Nicolai Wammen har ved flere lejligheder sagt, at han også til næste kommunalvalg ville stille op til borgmesterposten. Men Kickan Klosterborg mener ikke, at han løber fra sit løfte til vælgerne:

"Tiden forandrer sig, og vi må følge med."

TV 2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup, vurderer, at Nicolai Wammen går efter Helle Thorning-Schmidts formandspost. Læs hele analysen og deltag i debatten ved at klikke på linket i boksen til højre

Print artikelSend til en ven Del på facebook