Siden 2005 er antallet af børn med mistanke om ADHD steget med hele 264 procent. Men mange af de børn, der ender med diagnosen, har slet ikke ADHD - de har bare svært ved at kommunikere, skriver metroXpress.

Sprogforstyrrelser kan være et af symptomerne på ADHD eller autisme, og derfor er det ofte den diagnose, læger og psykologer hæfter på børn, der har svært ved at forstå og gøre sig forståelige. Det viser tilbagemeldinger fra flere psykologer og børnepsykiatriske afdelinger.

OPgørelsen sker i forbindelse med et større forskningsprojekt om børn og sprogforstyrrelser på Aalborg Universitet.

Lægerne ved ikke hvad de ellers skal gøre
"Flere læger og psykologer fortæller, at mange af de børn der udviser sprogvanskeligheder, ofte ender med at få diagnosen ADHD, fordi lægerne ikke ved, hvilken diagnose de ellers skal give dem," siger psykolog og lektor ved Aalborg Universitet Kristine Jensen, der står bag forskningsprojektet, til metroXpress.

Formanden for Pædagogisk Psykologisk Forening, Bjarne Jensen, nikker genkendende til, at alt for mange børn ender med en ADHD-diagnose.

"Diagnosen bliver brugt alt for lemfældigt. Der er en tilbøjelighed til, at ADHD er den diagnose, man giver børn, så snart de har en afvigende adfærd. Børn er forskellige og reagerer forskelligt. Deres reaktion kan derfor lige så godt bunde i, at de for eksempel har problemer i hjemmet eller har det svært i skolen," siger han.

Ifølge Kristine Jensen fra Aalborg Universitet skyldes de mange fejldiagnosticeringer, at lægerne er dårligt stillet:

"Der er endnu ikke udviklet tilstrækkelig gode nok redskaber til at skelne mellem sprogforstyrrelser og ADHD. Det er blandt andet det, som vi i vores forskningsprojekt arbejder på at udvikle," siger hun til metroXpress.