Indvandrere bag 21 af 53 drab

Søndag d. 18. dec. 2005 kl. 08:46 af olst for TV 2 Nyhederne

Anholdelse

Selv om nydanskere kun udgør 10 pct. af befolkningen, er de indblandet i 40 pct. af drabssagerne og sager om død­bringende vold, skriver Ekstra Bladet.

Avisens opgørelse bygger på oplysninger fra landets politikredse.

I Københavns kommune er 19 pct. af de godt 500.000 indbyggere af udenlandsk oprindelse, og de tegner sig for godt halvdelen af de alvorlige forbrydelser.

"Min afdeling beskæftiger sig både med den grove vold, voldtægterne og drabene. Og hele vort område er præget af betydelig overvægt af personer af anden etnisk herkomst. Det er i dén grad en dybt bekymrende udvikling," siger drabschefen ved Københavns Politi, kriminalinspektør Ove Dahl.

Print artikelSend til en ven Del på facebook