Afviser DF-annonce i medlemsblad

Onsdag d. 8. sep. 2010 kl. 20:27 af kris / ritzau for TV 2 Nyhederne

Pia Kjærsgaard

Fagforeningen FOA nægter at bringe en annonce for Dansk Folkeparti i medlemsbladet. Det skriver bt.dk. I annoncen skriver partiet blandt andet:
"Kontrol med indvandringen er en helt afgørende forudsætning for Danmarks velfærd i fremtiden. Derfor bør indvandringen fra ikke-vestligt orienterede lande standses". Men annon­cen kommer ikke i bladet, oplyser chef for FOA Medier Gitte Heiberg til bt.dk:

"Det er ikke sådan, at vi ikke vil ha­ve annoncer fra politiske partier. Men det er det, at man går målrettet efter indvandrere fra ikke-vestlige lande."

"Vi har 7-8000 i vores forbund, som kommer fra ikke-vestlige lande, og dem ønsker vi ikke at bidrage til at få lagt for had på deres arbejdspladser," siger hun.

DF: Noget guddommeligt pjat
Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, undrer sig:

"Jeg synes, det er noget guddommeligt pjat. Jeg kan egentlig ikke se, at den kan ramme nogen. De sigter til, at de har medlemmer af udenlandsk herkomst, og det er jo ikke sådan, at vi skriver, at nogen er væmmelige. Der er et politisk budskab," siger han til bt.dk og tilføjer:

"Hvis vi fortsætter af den kurs med, at vi ikke må sige bøh til nogen, og at vi ikke må sige vores mening om noget som helst, så er Danmark på vej ned i toilettet. Det er helt galt," siger Søren Søndergaard.

Print artikelSend til en ven Del på facebook