En uges protester indledt i Paris

Lørdag d. 4. sep. 2010 kl. 16:39 af jely / ritzau for TV 2 Nyhederne Kommentarer(Skriv kommentarSkriv kommentar

Franske fagforeninger indledte i dag en uge med protestaktioner i Paris for at tilkendegive deres modstand mod præ­sident Nicolas Sarkozys pensionsrefor­mer. Samtidig demonstrerer fagfore­ningerne og menneskerettighedsgrupper mod nye sikkerhedslove og udvisninger­ne af tusindvis af romaer, også kendt som sigøjnere, til Østeuropa.

Udvisningerne af romaerne bliver af kritikere kaldt et forsøg på at få afledt opmærksomheden fra de upopulære pensionsreformer og sociale nedskæringer.

Regeringen siger derimod, at udvisningerne er nødvendige som led i bekæmpelse af kriminalitet.

En landsomfattende strejke er varslet til tirsdag mod pensionsreformerne, som blandt andet vil medføre, at pensionsalderen hæves fra 60 til 62 år. Både skoler og den offentlige transport samt flytrafikken vil blive berørt af arbejdsnedlæggelserne. - Demonstrationerne i denne weekend bliver den første klare indikation af, hvordan stemningen er i Frankrig i denne turbulente politiske periode, hedder det i en lederkommentar i den venstreorienterede avis Liberation.

Print artikelSend til en ven Del på facebook